En lille fortælling om en morgen i vuggestuen med et barn der er genert men gerne vil være sammen, skrevet af Heidi

Jeg kommer ind på stuen om morgenen, flere af børnene kommer hen for at sige godmorgen og vi giver hinanden en krammer. Jeg går ned i knæ, og er i øjenhøjde. Denne kontakt er vigtig, da barnet føler sig mødt og bliver en del af det fællesskab, jeg skaber med børnene lige der i øjeblikket.

En pige på 2 år vil også gerne sige godmorgen med en krammer, og bliver så glad da jeg kommer og får øje på hende, at hun står og hopper imens hun griner. Pigen gemmer  sit hoved, bag en pude og griner på afstand – hun er genert, så jeg ser hen mod hende, smiler og siger “kukuk”. Pigen griner, stadig lidt usikkert, så jeg gemmer mit hoved bag hænderne og siger igen “kuk kuk” og siger så  “bøh!” flytter hænderne, kigger på pigen og griner, ligesom pigen. Vi gør det 2-3 gange og så kommer hun hen så jeg kan give hende et kram. Pigen griner og  putter sig ind til mig. Herefter sætter hun sig, ved siden af mig, og stråler af glæde. Med denne lille leg, hvor vi møder hinanden, først lidt på afstand og derefter i legen, er pigen klar til at gå ud på stuen og lege med de andre børn.

Næste morgen står pigen klar med at række tunge og lave ”kuk kuk” leg da jeg kommer ind på stuen. Vi har skabt den gode kontakt og jeg kan arbejde videre med at hjælpe pigen ind i det sociale fællesskab, øve turtagning og spejle pigen i hendes initiativ.