Dagplejeuddannelsen
Den kommunale dagpleje i Kerteminde kommune og UC Syddanmark, har igennem de seneste seks år, sammen med 7 andre kommuner fordelt på Fyn og Jylland etableret en 12 ugers dagplejeuddannelse for erfarne dagplejere. Uddannelsen er tilrettelagt via tre moduler á 4 ugers varighed.
I 2020 gennemførte dagplejerne det sidste af tre moduler, og vi kan konstatere at uddannelsen har løftet dagplejen, og rettet fokus mod det professionelle dagtilbud som dagplejen er.
Sammen med andre kommuner og UC Syddanmark er vi aktuelt i gang med at tilrettelægge endnu et modul, til en fortsat styrkelse af det faglige indhold i den kommunale dagpleje.
Katrines fortælling om hendes uddannelse
Jeg hedder Katrine og er dagplejer I Munkebo. Igennem de seneste 6 år, har jeg været en del af dagplejeuddannelsen sammen med de øvrige dagplejere i Kerteminde kommune. Nedenfor har jeg beskrevet den tid der ligger før og efter min uddannelse. Et blik ind i hvordan jeg nu føler mit langt bedre rustet både fagligt og personligt, til arbejdet som professionel dagplejer.
-Mit eget arbejde Her vil jeg ændre den lidt og sige “for mig” i stedet. Ellers gentager jeg bare mig selv.
Det har haft kæmpe betydning. Det er her jeg mærker den største effekt. Før uddannelsen, var jeg ikke stolt af at være dagplejer. Jeg følte, at jeg BARE var dagplejer. Det var faktisk lidt pinligt, når man skulle præsentere sig for fremmede. Jeg kunne se hvordan interessen for mig faldt med 400%, når jeg sagde, at jeg arbejdede som dagplejer. Det er jo et job, som alle kan få. Hvor man sidder og drikker kaffe og kigger på 4 søde børn, der leger. Jeg følte, at jeg havde taget skridt nr et op ad karrierestigen, og var gået i stå der.
At jeg burde have nået længere.
Men jeg elskede jobbet. Det gav mig en masse og var fantastisk i kombination med den måde, jeg ønskede at være mor på for mine egne børn. En mor der er der altid. Og udfordringer var der jo nok af. Der kom hele tiden nye problematikker ind af døren. Og dem taklede jeg, og blev hele tiden klogere. Learning by doing. I samarbejde med pædagogen med de vise sten, og internettet.
Uddannelsen gav mig noget helt essentielt. Stolthed.
Når fremmede nu spørger mig, hvad jeg laver, så er jeg dagplejer, med stolthed, Og interessen falder ikke længere. Der er heldigvis også sket en samfundsmæssig holdningsændring til dagplejerfaget, men min udstråling har ændret sig markant. Og jeg oplever, at mit job nu kan være trædesten for en længere og meget interessant samtale. Fordi jeg brænder for det. Og det er sindssygt spændende.
Jeg jonglerer ikke med millioner, eller leder og fordeler for dusinvis af mennesker. Jeg tjener heller ikke kassen eller fører mig frem i en dyr bil.
- Jeg former små liv.
- Jeg lægger fundamenter til livskvalitet.
- Jeg bringer sikkerhed, ro, stabilitet og udvikling ind i familiers liv.
- Og sikke en gave det er❤️
- Og sikke en gave vores uddannelse har været. Jeg er dybt taknemlig.
-Børnens trivsel Jeg er blevet bedre til at se et behov og lave en bevidst justering. Blevet bedre til at undgå tilspidsede situationer og få vores opgaver løs på en hyggelig måde.
Jeg udviser en større ro og selvsikkerhed, hvilket børnene hviler i. De er ikke i tvivl om, at jeg nok skal styre dem sikker og roligt i mål. Det giver børn i balance, der kan bruge deres energi på læring og udvikling.
-forældrene Her er jeg blevet mere sikker i min sag, når der er problematikker omkring et barn eller familien. Jeg ved, at jeg har en god viden. Både pga erfaringen og fra vores uddannelse. Og så er jeg ikke helt så berøringsangst, som jeg har været. Det er et minefelt at gå ind i, når man skal formidle et problem omkring et barn. Et virkeligt sårbart emne for forældrene. Men vi er børnenes ambassadører og vi skal tale deres sag, også når det gør ondt og er svært. Hvis vi ikke lukker munden op og sørger for, at børnene får hjælp, misser vi højst sandsynligt det bedste vindue, for at gøre en forskel.
-Dp imellem Her er jeg blevet skarpere på, dels at give råd, dels at blande mig uopfordret. Både når jeg har modtaget gæstebørn og undrer mig over deres niveau, eller den generelle trivsel i familien. Er der fokus på familien? Bliver der taget hånd om sproget, motorikken osv? I dagligdagen kan vi godt se os blind på de problematikker, der ligger hos børnene eller familierne. Det bliver normalen. Vi har f-eks rigtig mange sprogligt udfordret børn, så det er ikke nødvendigvis noget der stikker ud, hvis et barn ikke har mere end 3 ord, når det runder 2 år. Vores basislinje er blevet for lav, og det kan være en god hjælp, at øjne udefra råber vagt i gevær.
Jeg syntes også, at vi kollegaer imellem er blevet bedre til at spørge til råds. Vi var kommet godt i gang med sparring i legestuerne, men har jo af åbenlyse årsager måtte sidde med vurderingerne af børnene selv det sidste lange stykke tid.
-Interne og eksterne samarbejdspartnere Her oplever jeg, at der bliver lyttet til mig. At jeg bliver taget med på råd. At mine input er lige så vigtige, som psykologens og sprogkonsulentens. Jeg ved også, hvad jeg snakker om og jeg er ikke bange for at sige JA TAK til de specielle opgaver. Børn med særlige behov, hvor jeg skal samarbejde med børnepsykiatrien i Odense er ikke skræmmende. Det er spændende.
Hvordan har du arbejdet med at omsætte den nye viden til din egen hverdagspraksis? Langt hen ad vejen, er min hverdag som før. Men der er optimeret på det hele. Det hele flyder lettere. Jeg har fået nogle bedre rutiner og en bredere viden om hvorfor, jeg gør, som jeg gør. Og hvorfor det er vigtigt. Jeg har fået nogle redskaber, til at arbejde mere kvalificeret med sprog, motorik, sansestimulering, udsatte børn osv.
Det der gør den store forskel, er at jeg ved hvorfor. Og at jeg ved ting, som vil hjælpe børnenes indlæring.
Hvad er den største forskel på den måde du udfører dit arbejde dag og før DPU forløbet? Stolthed og arbejdsglæde. At vi bliver sendt på uddannelse, er et skulderklap fra vores politikere og ledelse. Det er en anerkendelse af dagplejen, som et kvalificeret pasningstilbud. Førhen fik vi følelsen af at blive betragtet som en uddøende art. En parkering af børn. En billig og hurtig løsning.
Nu bliver der stillet samme krav til os, som der gør til det faguddannede personale i vuggestuen. Nok faktisk større krav, da vi står alene med opgaverne. Vi er ikke 3 voksne, til at gå på skift og aflaste hinanden. Og når vi skal tage en konfrontation med en forælder, står vi alene med det.
Men vi leverer varen. Vi gør det godt. Og det skal vi også.
Katrine.
